Andalusien, <em>nydt langsomt</em>
Andalusien har altid været et sted, der forfører. Mauriske gårdhaver, der gemmer deres haver bag høje mure. Byer, der først vågner klokken ti om aftenen. Vin, der smager af sol og kalksten. Denne uge viser vi dig regionen, som den bør opleves: uden hast, i godt selskab og med en lokal, der ved, hvor lyset falder smukkest.
Vi går gennem Alhambra i Granada, mens eftermiddagen bliver gylden, farer vild i skoven af stribede buer inde i Mezquitaen i Córdoba og slentrer gennem Málagas gamle bydel med en guide, der fortæller de historier, guidebøgerne springer over. For de eventyrlystne hænger Caminito del Rey langs kløftens klippevægge — for de eftertænksomme står El Torcals kalkstensskulpturer tavse over sletten.
Bagefter kører vi hjem — privat transport, ingen køreplaner at jagte — til Castillo del Alma. Poolen venter. En lokal vinbonde skænker sine bedste flasker med tapas på terrassen. Og hver aften slutter dér, hvor de gode samtaler opstår: omkring ét langt bord.
Højst fjorten mænd. Ingen lobby, ingen andre gæster, ingen at spille rolle for. Kom alene — det gør de fleste — og rejs hjem med venner, du gerne vil se igen.
"Nogle steder besøger man. Andalusien forelsker man sig i."
